Fri fragt i Storkøbenhavn v/12 fl. Fri fragt v/24 fl. Gratis olivenolie v/køb over 1.500,-

Skriv til os




Druer og områder på Mallorca

De to DO områder på Mallorca er Binissalem og Plà i Llevant, beliggende hhv. ved byerne Binissalem og Manacor/Felanitx.
Binissalem området er beliggende imellem 125 og 300 meter over havet og ligger beskyttet af bjergene, så vinen ikke ødelægges af de kolde og fugtige havvinde som er udbredte om vinteren. Jordbunden i DO Binissalem er ikke særlig mineral holdig og består af leret jord som til dels holder på fugtigheden i jorden. Eneste alvorlige udfordring man står overfor, er de til tider meget varme somre med intens varme.
Produktionen af vin fra Mallorca er ca. 2.200.000 mio. liter/år, hvor Binissalen står for omkring 2.000.000 liter.
Plá i Llevant området på midt- og østsiden af Mallorca ligger ret lavt, kun omkring 100 meter over havets overflade. Jordbunden er meget lerholdig og let drænet og har en udpræget rød farve grundet et højt jernindhold og nogen steder en noget lysere jordbund på grund af lerindholdet, calcium og magnesuim i jorden.
De ældste stokke plantes oftest som lave buske (en vaso) og de nyplantede stokke som traditionelle høje stokke (en espaldera). Tætheden man planter efter er mellem 2.500 og 5.000 stokke/hektar.


Vinene er Vino joven (ung vin med mindre lagring end de andre), crianza (minimum lagring 24 måneder med mindst 6 måneder på fad), reserva (minimum lagring 36 måneder med mindst 12 måneder på fad) og gran reserva (minimum lagring 60 måneder med mindst 18 måneder på fad og resten i flasken)

De mange variationer og dygtige vinmagere gør at man kan se frem til at nyde gode vine med stor smag der passer specielt godt til det store varierede køkken som øen og resten af Spanien har at tilbyde, prøv selv næste gang at bestille lokal Mallorca vin til maden, det kan stærkt anbefales.

Cabernet Sauvignon
 
Den er vel at betegne som verdens mest populære druesort, den mest plantede og også en drue der har givet liv til noget fantastisk god vin over hele verden, både alene, men også i blanding med andre sorter. Cabernet Sauvignon er Bordeaux druen som de fleste kender og mon ikke alle har smagt vin fra området som også er det mest kendte i Frankrig? Smagen afspejler tydeligt de jordbundsforhold den plantes under, så Cabernet Sauvignon smager ikke ens i Frankrig og på Mallorca, ikke at det gør noget, smagen er lige fin. Druen egner sig fortrinligt til fadlagring og vil derfor ofte findes i vine der udvikler sig og giver et væld af interessante smagsnuancer. Druens relative høje indhold af fenoler (farvepigment, garvesyre og dufte. Fenoler stammer dels fra druerne og dels fra vinen som most) gør at man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine der gør sig godt i fadlagring. Druen blev via DNA analyse i 1997, bestemt til at være en krydsning imellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc. Druen skal have det varmt for at skabe gode resultater, derfor opnås der så gode resultater med druen på Mallorca.
Prøv f.eks. Cabernet Sauvignon fra Butxet vingården som senest er præmieret i 2013, find den i produktmenuen til venstre.
 
Chardonnay

Druen er verdens 3. mest plantede drue og er mest kendt for store vine i Bourgogne, specielt Chablis hvidvin. Chardonnay druen er kendt som en lille grøn drue med tidlig modning og et fint høstudbytte og med en bred pallet af smagsnuancer, bl.a. hindbær, vanilie og tropiske frugter. Druen er også kendt som druen fra de såkaldte oversøiske vine, USA, Australien og Chile er store og dygtige producenter af Chardonnay vine med fadlagring der giver de spændende "fede" vine med dyb og lang eftersmag, vine som ikke nødvendigvis behøver at blive ledsaget af mad, men kan nydes som aperitif eller blot et dejligt glas, en god "konkurrent" til det gode glas rødvin.
Prøv f.eks. Chardonnay Roure SE fra vingården Miquel Gelabert, find den i produktmenuen til venstre.


Macabeo

Macabeo er den mest plantede drue i Nordspanien og anvendes bl.a. da den er god til at modstå oxidering (overiltning) i vinene. Udover det er den en meget benyttet drue i fremstillingen af mousserende vine, som flere steder i Spanien også må kaldes for Cava, se forklaring under menupunktet mousserende vine her på siden.

Manto Negro (ægte mallorca vin)

En ægte mallorcinsk drue som i blanding med andre druer, giver spændende og smagmagfuld vin, druen anvendes både til rødvin og rosé. Vinene gør sig godt på ældre stokke og udgør næsten 40% af de blå druer på Mallorca. Den gør sig specielt godt i blanding med Cabernet Sauvignon, eller alene som rosé.
Prøv JP fra vingården Jaume de Puntiro og Rosat fra samme gård, se produktmenuen til venstre


Merlot

Merlot er den mest benyttede blå drue i Bordeaux og kendes bl.a. fra de populære Châteauneuf-du-Pape vine som mange steder viser sig med marker med helt hvid bund, det er dog en speciel dyrkningsmetode, hvor man anvender hvide sten spredt ud under stokkene, såkaldte Gallets, som skulle give et genskin op under stokkene og modne druerne endnu bedre. Ofte ses Merlot i kombination med Cabernet Sauvignon. Nogen mener at det er svært at beskrive smagen af Merlot, men de fleste er enige om at den er glat og blød og nem at drikke.
Prøv Els Rojals fra vingården Es Verger, den er produceret på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot, find vinen til venstre i produktmenuen.


Moscatel

Druen er så vidt vides den ældste drue i verdenen og bruges i Spanien og ikke mindst på Mallorca, til de søde vine og som en del af de mousserende vine. Det er en sart lille plante som i de fleste næser dufter af orangeblomster. Søde vine vinder mere og mere ind og kan stærkt anbefales som kold aperitif eller til de fede oste på ostebordet.

Parellada

Druen stammer fra Nordspanien og er en af flere druer som primært bruges i produktionen af de mousserende vine, druen gør sig bedst i dårlige jord, hvilket kan lyde paradoksalt. Prøv selv Mallorca Vines mousserende vin fra José Ferrér, som er en blanding af druerne Moll, Parellada og Moscatel.

Pinot Noir

Denne lille drue er nok først og fremmest kendt for at stå bag de store vine fra Bourgogne, druen er svær at dyrke og svær at vinificere. Der findes mere end 40 godkendte varianter af druen i verden og smager ofte frugtagtig, med lidt sødme. Smagsnuancerne er mange, Pinot Noir siges at "smage" som jorden den er dyrket i. Prøv Golos rosé fra Miquel Gelabert på 100% Pinot Noir fra vores sortiment.

Syrah (Sirah)

Syrah druen er nok mest kendt som af de klassiske franske druer og en ædel en af slagsen. Sirah giver en mørk, alkoholrig og kraftig vin der indeholder så meget garvesyre, at vinen er endog meget holdbar. Syrah vine skal drikkes fuldt flaskemodne, og kan ellers smage tarveligt og surt. Når Syrah så er bedst, smager og dufter den af violer, mørk chokolade og solbær. Når den udvikler sig med alderen, smager den med røget og krydret undertone. Druen går hurtigt frem i Spanien og selvfølgelig også på Mallorca, find flere af vores vine på Sirah druen.

Tempranillo

Tempranillo er uomtvisteligt, Spaniens nationaldrue, på Mallorca er den bedre kendt under sit lokale navn Ull de Llebre. “Temprano” betyder “tidlig” på castilliano (spansk) og navnet er synonymt med de tykskallede druer der modnes tidligt. Ull de llebre modner oftest op til to uger før de mest almindelige blandingspartnere Garnacha ,på fastlandet og Manto negre på Mallorca. Ull de Llebre vin er uden ret meget alkohol hvilket er lidt atypisk for vinene fra Mallorca der traditionelt leverer stærke og kraftige vine i smag og alkohol styrke. Generelt er vinene med en lav syre og smagen er ofte karakteriseret som jordbær, krydderier og læder. Tempranillo dyrkes over det meste af Spanien og den er kutvivlsomt en af landets vigtigste blå druer både hvad angår kvantitet og kvalitet.

Viognier

Viognier er en lidt overset druesort, der dog er ved at manifestere sig som en af de helt store grønne sorter. Chardonnay og Sauvignon blanc er i dag de to helt store og allestedsnærværende sorter. Chardonnay er ofte den tykke faglagrede vin, mens Sauvignon Blanc er en helt tør og frisk vin. Viognier er i stigende grad ved at placere sig lige imellem de to, som værende en frisk, let sødlig vin, med både krydrede og parfumerede aromaer. Viognier har længe været plantet i Languedoc i Nordfrankrig og ikke mindst i Nordrhône. I Nordrhône ligger området Condrieu, hvorfra nogle af landets dyreste hvidvine produceres på ren Viognier. Området er småt, produktionen lille og kvaliteten god, det giver naturligt høje priser. Det der er ved at ændre på billedet, er de oversøiske lande, med Californien i spidsen. Beplantningen af Viognier er ved at hale ind på Frankrig og andre lande følger trop. Det er spændende vine, som kan være et tiltrængt afbræk fra Chardonnay og Sauvignon Blanc. Ung Viognier er en frisk vin der egner sig godt som en apéritif. Det er også en meget aromatisk og krydret vin med. Hvis vinen ikke er fadlagret er den lidt skarpere med et citruspræg og vægt på stenfrugten. Er den fadlagret bliver den mere cremet med toner af smør, røg og vanille. Vinen en en perfekte ledsager til asiatisk og krydret mad, hvor den lette sødme og krydrede duft, går godt i spænd med maden. Maden skal være fyldig og have karakter.

 
Rosévin

Farven kommer fra den tid, skallerne fra de blå druer ligger i mosten og skal give en flot rød farve. Farven må ikke være orange, men skal ligge tæt på jordbærrød eller lignende.

Rosévin er ikke vin der skal gemmes for længe. 5 år en en god tommelfinger regel, ellers spørg Mallorca Vine.


Mousserende

 

Franskmændene har deres Champagne og "méthode champenoise" som altså er samme produktionsmåde, men kan grundet lovgivningen ikke kaldes Champagne uden for Champagne området (Appelation). Det samme gør sig gældende i Spanien og Mallorca har pt. ingen Cava, men deres mousserende vin er nu en oplevelse værd. Dette kontrolleres af El Cava Consejo Regulador, under det spanske landbrugsministerium og kontrollerer altså vine der er produceret på den traditionelle metode, Método tradicionel.
Den mousserende vin fra Mallorca er produceret som Cava med en gæringsproces i flasken. Man tager en ung vin og tilsætter sukker og gær og sætter en kapsel på, denne del kaldes "tiraje". Derefter placeres flaskerne i vandret position.
Nu skal vinen herefter ligge i minimum 9 måneder (Brut Veritas fra Mallorca Vine har ligget i 20 måneder) og 2. gæringen er i gang. Ved afslutningen af 2. gæringen samles der en del overskudsprodukt i flaskehalsen som fjernes (removido) ved at flaskehalsen føres ned i frysende væske og bundfaldet fryses og skydes ud og der tilsættes herefter sukker og gæropløsning, så sødme graden kan bestemmes. 
Der er 6 sødme grader at producere efter:

Dulce: sød med over 50 g. sukker pr. liter.
Semiseco: halvsød med mellem 33 og 50 g. sukker.
Seco: medium med mellem 17 og 33 g. sukker.
Extra seco: halvtør mellem 12 og 20 g. sukker.
Brut: tør fra 0-15 g. sukker.
Extra Brut: mindre end 6 g. sukker.
Brut Naturel eller Brut Nature: mellem 3 og 6 g. sukker.

Den første flaske Cava blev lavet i Penedés af Josep Raventós i 1872. I fyrre år havde han prøvet at efterligne den franske champagne, men forskellene var for store. Der blev arbejdet hårdt og mange eksperimenter blev foretaget. Raventós var med i det lokale vinråd som mødtes en gang om ugen for at udveksle erfaringer. Det betød at kollegaer hele tiden var lige efter, og det forklarer, hvorfor der er så mange Cavahuse som opstod nogenlunde samtidig. Man nåede meget hurtigt international succes. Det skyldes til dels, at Frankrig og dermed også Champagnedistriktet var ramt af den ødelæggende vinlus. Verden var på vej mod de glade 1890’ere og manglede skum.
Cava er QSWPSR (mousserende kvalitetsvin produceret i en særlig region) og lavet efter champagnemetoden.
I 1970 accepterede Spanien franskmændenes krav om ikke at bruge ordet »champagne«, og man valgte at erstatte ordet med Cava, som er det catalanske ord for vinkælder.
Da Spanien blev medlem af EU, krævede man at Cava skulle komme fra en afgrænset zone. Altså en »Denominación de Origen«. Og det blev så til DO Cava, som dækker et meget stort område spredt ud over hele landet. Det var en løsning, som var dikteret af historiske og politiske grunde. Der var mange interesser som skulle tilgodeses, og man var derfor nødt til at udpege 159 forskellige, men nøje afgrænsede områder, som alle har ret til at producere cava. Vi finder dem fordelt på 8 regioner: foruden Catalonien også Aragonien, Navarra, Rioja, País Vasco, Valencia, Extremadura og Castilla-Léon.
Officiel DO status blev givet den 21. februar 1986.
Det er ikke nødvendigt at notere produktionsmetoden på etiketten (alle er jo flaskegæret) og det er heller ikke nødvendigt at angive »Denominación de Origen« på etiketten.
Klima og jordbund er så forskellige i de 159 Cava-zoner, at der ikke er nogen idé i at prøve at finde nogen fællesnævnere.
Mere end 95% af al Cava er produceret af druer som er høstet i Catalonien, og fordi de to største Cavaproducenter begge bor i Sant Sadurní d’Anoia, bliver mere end 90% fremstillet her. Derfor er det naturligt, at der henvises til Catalonien, når der tales og skrives om Cava.
De fleste catalanske cava’er blandes af de tre »store« druer Macabeo (Viura), Parellada og Xarel.lo. En typisk blanding kunne være 50% Macabeo (enkel og lidt neutral og derfor god som grundvin til Cava), så måske 30% Xarel.lo (den er generøs og er med til at give cavaen karakter) og til sidst 20% Parellada (som er bedst når den kommer fra de høje, kølige vinmarker). Flere er begyndt at bruge større eller mindre mængder af Chardonnay. Et par Cavahuse er fremme med en 100% ren Chardonnay. Nogle eksperimenterer også med Pinot Noir. Til Cava rosé bruges lidt Garnacha og Monastrell.
Høstudbyttet er fastsat til 12 tons pr hektar, og ud af 150 kg druer må man højst presse 100 liter most.
Grundvinen blandes i henhold til det enkelte vinhus’ ønsker, tappes på flaske og tilsættes gær/sukker. Eftergæringen går i gang og Cavaloven påbyder mindst 9 måneders flaskelagring sammen med bundfaldet. Der er kun opstillet regler for Gran Reserva, der siger 30 måneders lagringstid. Under anden-gæringen skal vinen mindst opnå et tryk på 4 atmosfærer.

Vinen kan anbefales som aperitif eller til mad, prøv f.eks. en mousserende til en grillet laks eller måske til en god skaldyrs suppe.